AIM - Automatisk Indberetnings Motor

Lettere arbejdsprocesser med AIM – Automatisk Indberetnings Motor

Automatisk Indberetnings Motor, også kaldet AIM, er en løsning til IT-infrastrukturen, der letter en række lavpraktiske men også tidskrævende arbejdsprocesser, hos de alment praktiserende lægeklinikker.

Med AIM er der tale om en IT-løsning, der blandt andet automatiserer de lovpligtige indberetninger af strukturerede sundhedsdata.

Dette sker nu i stedet helt automatisk via AIM, hvilket er med til at kvalificere data og datastruktur hos både almen praksis og i sundhedssektoren. Løsningen er nemlig i stand til at håndtere og differentiere dataindberetninger fra almen praksis til forskellige modtagere i forskellige sammenhænge.

Opdelt i indberetningstyper

De forskellige informationer bliver opdelt i indberetningstyper, der hver er et objekt tilknyttet en række attributter, der angiver hvordan datatypen skal håndteres, fx i forhold til forskellige definitioner og frekvens.

De første indberetninger som AIM håndterer, er at aflevere data til fem af kvalitetsdatabaserne i RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram):

  • Astma

  • Atrieflimren

  • Diabetes

  • Hjertesvigt

  • KOL

Dermed bliver alle patient-data inden for de gældende sygdomsområder nu ”ensrettet” med informationer om diagnose, patientværdier, medicin og ydelser.

Samtidig har klinikerne mulighed for løbende at følge, hvad der bliver indberettet via AIM.

PLSP har udviklet løsningen til PLO.

AIM logo - Automatisk Indberetnings Motor

Løsningsejer: PLO

Kontaktperson: Sigbritt Dam, sd@plsp.dk

Andre samarbejdspartnere: RKKP

Opstart: 2023

Drift: 2024

PLSP: Udvikling, drift, vedligehold og support.

Forrige
Forrige

Aftalevisning

Næste
Næste

Apps i Almen Praksis