Min Læge - app til borgerkommunikation
Siden 2018 har appen Min Læge givet ensartet og nem kommunikation mellem borger og praktiserende læge.
Min Læge-appen blev tilgængelig i 2018 og har siden været med til at give alle borgere en ensartet og nem adgang til kommunikation med egen praktiserende læge.
Appen har givet borgerne øget tilgængelighed til egen praktiserende læge med blandt andet let og hurtig adgang til relevante informationer 24/7. Desuden er Min Læge en effektiv platform til borgerkommunikation med spørgsmål og dialog i forhold til sundhed og helbred.
Videokonsultation skaber værdi
Blandt andet har integration af videofunktion til videokonsultation været medvirkende til at skab stor værdi i både klinikker og hos borgerne. Det giver fx borgeren mulighed for at konsultere egen praktiserende læge uden fysisk fremmøde i lægeklinikken.
Videokonsultationer mellem borger og læge blev integreret under COVID-19 og udgjorde hurtigt en markant forskel i en periode med behov for øget tilgængelighed samtidig med stort fokus på at reducere risiko for smitte.
Videokonsultation kan også være en særligt nyttig mulighed for patienter med fysisk begrænsning eller som bor langt væk fra lægeklinikken.
Desuden kan Min Læge frigive mere tid og ressourcer i lægeklinikken til at håndtere andre akutte og alvorlig sygdom, der kræver behandling.
Løbende udvikling
Medio 2022 benytter mere end 2,4 millioner borgere Min Læge-appen aktivt til kommunikation med egen praktiserende læge, og der kommer løbende flere til hver eneste måned.
Alle borgere kan benytte mobil-app løsningen, uanset hvilket systemhus borgerens praktiserende læge benytter.
I dag leverer vi backend-drift af appen samt udvikler nye funktionalitet i tæt samarbejde med PLO og Trifork, efterhånden som der opstår nye behov. Appen er ejet af PLO og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Er du interesseret i vejledningsmateriale, eller ønsker du at downloade appen, kan du læse mere her.
Løsningsejer: PLO
Kontaktperson: Melanie Jensen, mj@plsp.dk og Maja Enevoldsen, mae@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: PLO, Trifork, MedCom, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, PL-Forum
Opstart: 2018
Drift: 2019
PLSP: Drift af backend, udvikling, support, vedligehold.