Ydelsesoverblik med grafisk visualisering
Formålet med Ydelsesoverblik er en løsning, hvor lægeklinikker og klinikejere med grafisk visualisering får overblik på klinikkens arbejde og indsatser, der bliver afspejlet i ydelsesafsætning.
Dermed kan klinikken benytte Ydelsesoverblik som værktøj til fx at skærpe populationsomsorg og udvikling samt til at lette administrative arbejdsopgaver i klinikkens dagligdag.
Giver lettere overblik
Ydelser, der bliver afregnet med regionen, er fastlagt i overenskomstaftalen mellem PLO og regionerne. De beskriver tilsammen de opgaver, almen praksis skal varetage som del af sundhedsvæsenet.
Med grafisk fremstilling af klinikkens opgørelser bliver det lettere at få overblik på korrekt brug af ydelser, nye ydelser og hvilke ydelser fra lokalaftaler, der er gældende i klinikkens region og/eller kommune samt højestegrænser. Det vil sige, at Ydelsesoverblik giver overblik på fx:
patienter: klinikkens population, aldersfordelt brug af ydelser samt åbne- og lukkegrænser
afsætning: total, forløbsydelser, profylakse, lokale aftaler
højestegrænser: temainddelt samt efter §93 i overenskomstens bestemmelser
Sammenligne med andre
På baggrund af ydelsesafsætning fra alle landets lægeklinikker, kan klinikejeren desuden sammenligne egen klinik med andre klinikker på forskellige niveauer:
region
kommune
klynge
Til dette bliver der beregnet en sammenligning, der gør det muligt at vurdere ydelsesmønster i egen klinik.
Mere end blot statistik
Det kan fx være med til at skærpe opmærksomheden på patientgrupper og højne populationsomsorg i egen klinik ved at se på ydelsesforbrug fordelt på aldersgrupper. Med afsæt i kollegers afregningsmønster bliver det fx visualiseret, om klinikken med fordel kan tilbyde nye ydelser, som de andre klinikker tilbyder.
Ydelsesoverblik er på mange niveauer mere end blot tal og statistik. Som værktøj giver Ydelsesoverblik i meget høj grad også markant lettere adgang til forklaringer, der beskriver indhold i de enkelte ydelser. Læs beskrivelsen fra PLO her.
Løsningsejer: PLO
Kontaktperson hos PLSP: Sigbritt Dam, sd@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: PL-Forum, Sundhedsdatastyrelsen
Projektets opstarts år: 2022
Løsningen kom drift: Q2 2023
PLSP-rolle i projektet: Koordinering, videreudvikling, vedligehold, drift og support