Klinikbeskeder til Min Læge
Kommunikation med patienten. Send direkte besked til patienterne i appen Min Læge via Klinikbeskeder!
Løsningsejer: PLO
Kontaktperson: Melanie Jensen, mj@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: Trifork og PL-Forum
Opstart: 2022
Drift: 2023
PLSP: Udvikling, drift, vedligehold og support.
Definere modtagere
Den enkelt klinik har desuden mulighed for at udvælge en defineret patientgruppe for at sende dem en besked. Det kan fx være en besked til alle patienter +65 år med opfordring om at bestille tid til vaccination, eller besked om, at der igen er kommet en specifik vaccine på lager igen. Klinikken kan naturligvis også skrive en besked til en given patient, som de finder i systemet ved at søge på CPR-nummer.
Der kan fx også blive tilføjet et link direkte over til en specifik booking-type i Min Læge, hvis patienten fx skal booke en tid til en specifik vaccinationstype. Et link kan også være til et spørgeskema med helbredsoplysninger, som patienten skal udfylde i forbindelse med en konsultation.
Test og planlægning
Klinikken kan desuden følge “status” på hver enkelt besked med information om patienterne har læst eller slettet beskeden og om patienten har brugt “handlingen”. Medarbejderen på klinikken kan altid sende en testbesked til sig selv for at sikre, beskeden der bliver sendt til patienten er, som den skal være.
Klinikbeskeder kan blive planlagt til at blive sendt på et senere og givent tidspunkt, men det er kun patienter, som er tilknyttet klinikken på det pågældende afsendelsestidspunkt, som kan modtage beskeden. Det vil sige, at hvis en patient er flyttet til en anden klinik i mellemtiden fra oprettelse af den planlagte besked, til den bliver afsendt, vil patienten ikke modtage beskeden.
Klinikbeskeder er en løsning fra PLO, som klinikkerne i almen praksis kan benytte til at sende generelle beskeder til klinikkens patienter.
Klinikkens løsning er webbaseret, og patienterne modtager beskeder via appen Min Læge. Derfor er det en forudsætning, at patienten har downloadet appen Min Læge, har været logget på samt har givet samtykke til at anvende appen.
Klinikken logger på Klinikbeskeder direkte fra lægepraksissystemet, hvorfra alle klinikkens medarbejdere har adgang til websitet. Det er desuden også muligt at tilgå webappen Klinikbeskeder via Klinik+.
Definerede skabeloner
Som udgangspunkt har PLO defineret en række skabeloner, som den enkelte klinik kan supplere yderligere med egne skabeloner.
Klinikken laver egne skabeloner ved hurtigt og enkelt at kopiere PLO-skabelonen, hvormed det ikke er nødvendigt at udfylde alle felter én gang mere men skal blot tilpasse den oprindelige skabelon.
Når klinikken sender besked, modtager patienten en push-notifikation på telefonens låseskærm om, at der ligger en besked i indbakken. Det vil sige, at patienten skal logge sig på Min Læge-appen for at læse beskeden.
Beskeder der gælder børn under 15 år, bliver den sendt til barnets indbakke i appen Min Læge. Der bliver ligeledes givet en push-notifikation derom på forældrenes telefon, og beskeden kan læses i appen.