Hurtig Psykiatrisk Vurdering - en løsning der sparer tid!

Med løsningen Hurtig Psykiatrisk Vurdering har læger i almen praksis mulighed for at booke akuttider hos praktiserende psykiatere.

Medio 2021 blev løsningen Hurtig Psykiatrisk Vurdering lanceret i Region Syddanmark og er siden implementeret hos Region Midtjylland og Region Nordjylland pr. 1. oktober 2023.

Det er en udviklingsopgave, vi hos PLSP har løst i tæt samarbejde med Region Syddanmark for at løsne den store udfordring med meget lange ventetider til psykiatrisk udredning.

Hver uge sørger regionens psykiatere for at stille ledige §66-tider til rådighed. Disse tider bliver samlet i Hurtig Psykiatrisk Vurdering, og bliver dermed tilgængelig for regionens almene praksisklinikker, som kan booke tiderne gennem systemet direkte hos hver enkelt psykiater.

Af hensyn til psykiaternes arbejdsplanlægning, kan de udstille ledige tider 3-4 måneder frem i tiden, men for at sikre de ledige tider bliver brugt til hurtig psykiatrisk vurdering, bestemmer hver enkelt region hvor mange dage fremadrettet, tiderne er tilgængelige for booking – typisk 10 dage eller 14 dage frem.

Store tidsbesparelser

Når praktiserende læge har booket tid, bliver de relevante patientinformationer på den givne patient, sendt til den pågældende psykiater via EDI-korrespondance. Desuden modtager patienten information om den pågældende akuttid via SMS.

Med Hurtig Psykiatrisk Vurdering opnår både læger i almen praksis, psykiatere og regioner store tidsbesparelser, da løsningen erstatter mange forgæves telefonopkald og manuelle arbejdsgange.

Baseret på data og beskrivelser fra PLSP, kan hver enkelt region udarbejde egen brugervejledning

Vi har udviklet Hurtig Psykiatrisk Vurdering som webapplikation og derfor kræver løsningen ikke installation på brugernes computere, og det sikkerhedsmæssige aspekt, har vi løst med integration gennem vores 1Login.

Hvad er §66-aftalen?

Målgruppen for §66-aftalen er patienter med enten nyopstået eller aktuelt forværret psykisk lidelse, hvor egen praktiserende læge vurderer, der er behov for specialiseret psykiatrisk vurdering, rådgivning og vejledning med behandlings- og henvisningsmulighed.

Dermed kan regionens psykiatriske speciallægepraksis med §66-aftalen understøtte alment praktiserende læger, når patienter har et akut opstået eller aktuelt forværret psykisk lidelse, hvor egen læge vurderer, der kan være behov for psykiatrisk rådgivning og vejledning om muligheder for anden behandling eller henvisning.

Hos PLSP har vi gjort koordineringsarbejdet lettere for de involverede partere.

Hurtig Psykiatrisk Vurderinger logo
  • Løsningsejer: PLO

  • Kontaktperson: Sigbritt Dam, sd@plsp.dk

  • Andre samarbejdspartnere: RKKP

  • Opstart: 2023

  • Drift: 2024

  • PLSP: Udvikling, drift, vedligehold og support.

Forrige
Forrige

FriFerie

Næste
Næste

Klinikbeskeder