FriFerie til PLO fra PLSP
Let og hurtig registrering af oplysninger om fx fridage, ferie, afløsere og åbningstider
Løsningsejer: PLO
Kontaktperson: Maja Enevoldsen, mae@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: Trifork, PL-Forum
Opstart: 2019
Drift: 2018
PLSP: Udvikling, drift, vedligehold og support
Første version af FriFerie blev lanceret i 2019, med henblik på at gøre dette lettere for klinikker i almen praksis at registrere oplysninger om fx ferie, afløsere og opdatering af åbningstider.
FriFerie fungerer som web-app, klinikkerne tilgår via web via 1Login fra deres lægepraksissystem, og i 2024 kommer en opdateret version med et optimeret design.
Når den enkelte klinik eller praktiserende læge skal registrere ferie eller anden form for frihed, hvor der kan være behov for afløser og/eller ændrede åbningstider, skal ugedag, tidspunkt og kategori blot indtastes for den gældende periode.
Registrering i forbindelse med fri- og feriedage vil altid være som hele dage, og de registrerede dage forsvinder automatisk fra listen, når de er tidsmæssigt passeret.
Hvis der er behov, kan der til hver enkelt periode blive tilknyttet en kommentar til internt brug.
Klinikken angiver afløser ved at indtaste ydernummer/navn på den pågældende samt start- og slutdato og kan da vælge en enkelt klinik, flere klinikker som afløser. Det er desuden muligt at registrere fridage eller feriedage uden at angive afløser.
Uanset hvordan fravær bliver registeret med eller uden at angive en afløser, vil de pågældende dage være synlige for patienterne som lukkedage Min Læge-appen.