1Login giver sømløse arbejdsgange
Hos PLSP har vi, som de eneste leverandører, adgang til IT-systemer i hele praksissektoren, der gør det muligt at lave smidige og glidende IT-løsninger på tværs af sundhedssektoren.
Derfor har vi udviklet softwaremodulet 1Login, der netop giver smidige og glidende arbejdsgange mellem systemerne – det, vi betegner som sømløse arbejdsgange.
Det letter blandt andet opgaven med at implementere fælles løsninger og smidiggøre udviklingen af de efterspurgte digitaliseringsprocesser i det danske sundhedsvæsen.
Skalerbar infrastrukturkomponent
Gennem en årrække er flere gode og relevante digitaliseringsinitiativer blevet forsinket på grund af udfordringer med integration til de lokale fagsystemer – forsinkelser der også altid medfører markant øgede omkostninger.
Dette skyldes især, det er altafgørende, at disse integrationer både har et særdeles højt sikkerhedsniveau men samtidig er enkle at bruge – hvilket netop 1Login råder bod på.
Vi har udviklet 1Login som en skalerbar infrastrukturkomponent, der kan koble web-baserede IT-løsninger ind i alle praksissektorens fagsystemer med central administration af hvilke klinikker og hvilke brugere der skal have adgang.
Med én integration til 1Login har man altså pr. automatik integration til samtlige IT-systemer i praksissektoren inklusiv en dynamisk og central administration.
På få minutter kan en løsning dermed blive bragt ud til én, fem, halvtreds eller for den sags skyld alle landets klinikker, og vi kan endda differentiere på fx regioner, kommuner og ydernumre.
Abonnementsbaseret service
1Login er en abonnementsbaseret service, der gør det muligt for tredjeparts webapplikationer at integrere med IT-systemerne i praksissektoren.
Løsningen er baseret på de nationale standarder for Sikker Sessionsoverdragelse (SSO) og benytter medarbejdersignaturer som grundlæggende sikkerhedsmekanisme i softwaremodulet, hvilket kombinerer både sikkerhed og smidighed i implementering af fælles løsninger.
1Login har to overordnede funktioner: et automatisk og sikkert login i en trejdeparts webapplikation inde fra lægepraksissystemet, der fungerer som et Single SignOn.
Men 1Login sikrer også at relevant kontekst fra lægepraksissystemet bliver overført til trejdeparts webapplikation, hvilket oftest er fx bruger- og patient oplysninger.
Løsningen er dynamisk, således et abonnement bliver tilpasset de specifikke behov i den enkelte webapplikation. Det kan fx være hvilken lægepraksis, der skal have adgang eller om det skal være alle i en region, udvalgte i en kommune eller måske blot en enkelt klinik?
1Login abonnement
Et abonnement på 1Login består af følgende:
En opstartspakke med integrationseksempler i .NET og java
Dokumentation
Support i forbindelse med tilkobling og opstart
Tilpasset driftsabonnement for den enkelte webapplikation
Hvem kan benytte sig af 1Login?
Vi tilbyder 1Login til godkendte og relevante webapplikationer.
Er du interesseret i at høre mere om 1Login?
Kontakt Jesper Sørensen på jes@plsp.dk
Løsningsejer: PLSP
Kontaktperson: Maja Enevoldsen, mae@plsp.dk
Andre samarbejdspartnere: LPS’erne
Opstart: 2021
Drift: 2022
PLSP: Udvikling, drift og vedligehold.